DESIGN LETTERS vælger Business Intelligence fra OneCockpit


DESIGN LETTERS producerer designgenstande til de førende butikker rundt om i verden, og hele 80-90 % af omsætningen genereres uden for Danmark med salg i 1.500 butikker i 55 lande. Virksomheden er ifølge Adm. Dir. Jacob Jensen stærkt datadrevne i den kommercielle proces – en aktivitet, der nu er accelereret yderligere med den nye Business Intelligence løsning OneCockpit, der er koblet op på DESIGN LETTERS data. Betalingen sker via et fast månedligt beløb.

Business Intelligence til et fast månedligt beløb

OneCockpit er en ny løsning, der tilbyder Business Intelligence på abonnement. Det betyder, at kunden ikke skal investere i hverken hardware, software, licenser eller BI-specialister – alle elementer betales via et fast månedligt beløb. Der udvikles et koncept til den enkelte kunde, og det hele leveres som en samlet pakke, hvor kunden kan koncentrere sig om at bruge sine tal og videreudvikle sin forretning. Som kunde kan DESIGN LETTERS hen ad vejen få udviklet nye brugsområder som en del af det månedlige abonnement.

OneCockpit skaber værdi med det samme via Plug&Play

DESIGN LETTERS er en ung virksomhed. Der er 20 medarbejdere i Danmark, og én af de ting, der karakteriserer virksomheden er, ifølge Adm. Dir. Jacob Jensen, at de som vækstvirksomhed er opvokset i skyen og aldrig har haft en it-mand, aldrig haft en server og aldrig brugt penge på it-konsulenter.

- Vi kører i skyen, men har altid haft ekstremt store ambitioner om, hvordan vi ville drive vores forretning. Så du kan sige, at alternativet ville være, at vi skulle have en masse BI-folk og andre mennesker siddende, men det har vi aldrig set som en option, fortæller Jacob Jensen.

DESIGN LETTERS bruger primært OneCockpit i forhold til salg og måler løbende på fremskridtene i forhold til salgsplanerne. - Vi har lavet en model, hvor vi på daglig basis for hver kunde kan se i OneCockpit, hvor de befinder sig i forhold til budgetterne. Vi kan se det konsolideret per land, eller vi kan fx gøre det i forhold til, hvor mange nye kunder, vi får, eller om vi får solgt de nyheder ind, som vi skal.

OneCockpit viser os fremdriften i forhold til planerne

Jacob fortæller videre, at alle sælgerne bruger værktøjet. Sammen med OneCockpit har DESIGN LETTERS opbygget nogle benchmark-tools, så den enkelte sælger fx kan sammenligne to butikker i OneCockpit og se, hvor en butik halter bagud i forhold til andre. Værktøjet kan dermed også bruges i kommunikationen med forretningen eller kæden, der kan få inputs til at øge sin omsætning.

- Sælgeren har værktøjet med sig i skyen og kan se, hvad der skal arbejdes med. Indbygget er en masse tools, der gør det nemt og hurtigt for dem at komme frem til nogle svar. Sammen med OneCockpit har vi bygget det sådan op, at man får lyst til at konsultere systemet, siger Jacob Jensen.

Tiden før OneCockpit – Excel-arket blev for tungt

Før DESIGN LETTERS entrerede med OneCockpit arbejdede de med dataekstrakt, der indgik i et avanceret Excel-ark. Men som det før er set, blev Excel-arket for stort.

- Alle de beregninger vi lavede var ret avancerede, og det gjorde, at arket blev for tungt til, at den enkelte sælger kunne håndtere det. Vi opdaterede det en gang om måneden, og når man brugte det, var det meget langsomt.

- Du må gerne citere mig for, at det er en helt anden proces med OneCockpit, der fungerer perfekt i forhold til e-conomic. Men dér hvor kreativiteten ligger er jo der, hvor man sætter tingene sammen og kan muliggøre, at vi kan lave de ting, vi vil. Dét, vi gerne ville før, men ikke kunne, det kan vi nu med OneCockpit Det kører bare hver morgen, og så opdaterer den alle tallene. Vi fakturerer hver eftermiddag, og næste dag, når sælgerne møder, er tallene opdaterede. På den måde er OneCockpit klar med et svar, allerede inden det er stillet, siger Jacob Jensen.

En datastruktur præcis som vi vil have den

- Det vigtigste for os er, at vi på en utrolig nem og omkostningseffektiv måde har fået en rapporterings- og datastruktur, der er lige præcis, som vi gerne vil have den. Vi har det totale overblik over udviklingen, og det er en kæmpegevinst for den enkelte sælger og for vores virksomhed. Vi har fået en besparelse, men det der vejer tungest er fordelen i salgsprocessen med den styring, vi kan opnå med OneCockpit.

Videreudvikling på BI-løsningen

Konceptet er, at OneCockpit fungerer som kundernes BI-specialister. Har kunderne behov for beregninger eller KPI’er, indarbejder OneCockpit dem i modellen, som en del af servicen. Jacob Jensen kommenterer: - I og med at vi er relativt avancerede på den måde, vi måler og styrer vores salgsprocesser på, har vi fra starten pointeret, hvordan vi gerne vil have det, og så har OneCockpit udviklet det sammen med os. Det vigtige for os er, at de stiller deres datastruktur til rådighed.

- Det er altafgørende for os, at hele løsningen er på abonnement med et fast månedligt beløb. Hvis betingelserne havde været en årlig licens og et upfront fee, var det aldrig blevet til noget. Vi vil kende vores udgift hver måned, og det gør vi med OneCockpit, slutter Jacob Jensen.

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • LinkedIn Social Icon
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

+45 70 20 40 09

hello@toolpack365.com

CVR 28869401

Ørestads Boulevard 73

2300 København

Denmark