Toolpack sikrer ICEpower økonomisk nyhedsrapportering på 10 minutter


ICEpower er en danskejet virksomhed, der udvikler små, men ekstremt effektive digitale forstærkere til den professionelle lydindustri. Kunderne er verdenskendte brands som fx Yamaha, Bang & Olufsen, Pioneer, Alpine og Audi.

Virksomheden startede i 1999 i et joint venture med B&O, og ICEpower var indtil 1. maj sidste år en del af B&O, hvor virksomheden købte sig fri. Nu skulle man til selv at opbygge egen regnskabsafdeling!

- B&O havde indtil udskillelsen håndteret ICEpower’s økonomifuntion, men med udskillelsen fra B&O skulle ICEpower til at opbygge egen økonomifunktion og implementere ERP system. Valget faldt på NAV 2016 fortæller Per Giese, der er CFO hos ICEpower.

- Da vi gerne ville kunne fremvise en hurtig ’økonomisk nyhedsrapportering’ med resultatopgørelse, balance og likviditet mv. til ledelse og bestyrelse, valgte vi et samarbejde med Toolpack, der skaber direkte integration mellem dataene i ERP-systemet og suger dem over i Toolpack, så vi kan lave rapporter, der er tilpasset vores målgruppe.

Til rapportering og forecast

Per Giese fortæller, at ICEpower primært benytter Toolpack til to ting. Dels til hele den finansielle rapportering og dels til virksomhedens salgsforecast.

- I og med at vi er blevet selvstændige, har vi skullet bygge hele infrastrukturen op. Til dette har vi valgt NAV. NAV er dog ikke så stærk på rapporteringssiden, men med Toolpack kan vi på basis af NAV meget hurtigt skabe hurtige månedlige rapporteringer til ledelse og bestyrelse i det format, vi ønsker, siger Per Giese.

Definér selv layoutet - Det gode ved Toolpack er, at du kan definere det layout, du ønsker. Det vil sige, at du kan generere de aktuelle data, år til dato og sammenligningstal fra sidste år, fortæller han. - Alle data bliver sammenlignet korrekt, uden at man som bruger skal spekulere på, om der er ændret noget i nogle af formlerne. På den måde er det et sikkert værktøj, fortæller Per Giese.

Toolpack tilpasset til ICEpowers behov Som CFO er det Per Giese, der personligt arbejder med Toolpack, når der er behov for et salgsforecast. Og han havde en del ønsker til, hvordan han gerne ville have programmet skruet sammen og målrettet til ICEpower.

- Til min glæde oplevede jeg, at det er forholdsvis nemt for Toolpack at efterleve kundeønsker i forhold til ændringer, så man kan få en model, der svarer til de behov, vi har. Og når først modellen er på plads, er systemet kørende og nemt at arbejde med.

Stærkt overblik – på 10 minutter

- Der er som bekendt et par andre produkter på markedet, der prøver på det, Toolpack tilbyder, men det er svært at finde noget, der kommer i nærheden af, hvor nemt, sikkert og hurtigt det er at arbejde i Toolpack.

- Når vi har lukket bogføringen i NAV, kan vi generere vores rapporter i Toolpack på 10 minutter. Og så er det sat op i det format, som vi vil præsentere for bestyrelsen. Vi trykker på en knap, og så får vi det, vi vil præsentere for de personer, som løbende skal informeres om vores økonomiske og salgsmæssige tilstand og drift.

Frit valg af detaljeringsgrad Toolpack er også et værktøj, der kan bruges til omkostningsopfølgning over for ledelsen. Rapporterne er let forståelige og giver de nødvendige informationer, og som bruger bestemmer man selv detaljeringsgraden.

- Jeg kan kollapse det og folde det ud, afhængigt af hvor mange detaljer, jeg ønsker at vise.

Det er ubetinget noget, som jeg kan anbefale andre, der arbejder i Navision og tilsvarende regnskabsprogrammer.

Support med forretningsforståelse

- Toolpacks serviceorganisation er forbilledlig. Det er nemt at komme i kontakt med dem, og deres Account Manager har en solid forretnings- og økonomiforståelse. Det synes jeg er vigtigt, så vi får den sparring og den løsning, der bedst indfrier vores krav. Vores Account Manager har siddet i de positioner i dansk erhvervsliv, jeg selv befinder mig i, så han forstår vores behov og kan videreformidle det til sit bagland, slutter Per Giese.

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • LinkedIn Social Icon
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

+45 70 20 40 09

hello@toolpack365.com

CVR 28869401

Ørestads Boulevard 73

2300 København

Denmark